Træplader

Afadmin

Træplader

Brug træplader til at skabe den stemning du ønsker i dit hjem. Det er ikke kun trægulvet, der kan være med til at skabe stemning og hygge i hjemmet, det kan også være bordplader, reoler eller hylder, der fører den samme tone og stil gennem hele hjemmet og trækker naturen ind som en del af tidens største trend indenfor indretning og interiør – nemlig den minimalistiske nordiske indretning.

Det er de rene linjer og naturlige materialer, der gør sig gældende. Det handler om kvalitet frem for kvantitet og det handler om at kunne sætte sit eget præg på tingene, så de er både unikke og æstetiske i netop vores øjne. På nettet kan du bestille træplader i flere forskellige mål og sorter samt med en række forskellige detaljer, der passer til dine behov og drømme.

Vælg sort

Hele udtrykket af de plader du vælger ligger i, hvilken træsort de er fremstillet af. Det er ikke kun holdbarheden, men også især det æstetiske der ændrer sig alt efter, om du vælger de mørke eller de lyse sorter.

Ud over at vælge den rigtige sort i dag, skal du også tænke over, hvordan den kommer til at se ud i fremtiden, for som med alle andre naturmaterialer, så får træ også patina som tiden går og det er ikke sikkert du er vild med den gule farve fyr kan få – selv om det er smuk og lyst i dag.

Er du i tvivl om, hvordan de forskellige sorter ændrer sig med årene, så kan du i langt de fleste tilfælde få hjælp og vejledning hos forhandleren, så du ender med et valg, der passer dig langt ind i fremtiden.

Vælg finish

Når du har funder den rigtige træsort til dine plader, så handler det om at finde den finish, der passer til dine projekter. Det er både kanterne, der kan vinkles og overfladen, der kan behandles og det er alt sammen med til at skabe det færdige udtryk på din bordplade, hylde eller reol.

Der findes et stort udvalg af forskellige ben der kan sættes under pladerne,  så du kan skabe det udtryk du drømmer om og give dit bord den finish, der passer ind i jeres hjem.

Ud over benene skal du også overveje, om du vil have oliebehandlet dine nye træbordplader. Det giver en smuk og skinnende overflade, samtidig med at træets naturlige farve får mere dybde og kraft, når det mættes med en god olie.

Du kan i reglen vælge mellem en sort og en hvid olie, der kan gå ind og lysne eller give dybde til træet alt efter, hvilken sort du har investeret i. Olierne er ikke alene sunde for din træplade, det er også med til at give træet en anden og mere mæt overflade og et udtryk, der bliver helt anderledes end når det står råt. Olien farver ikke på samme måde som maling, der lægger sig på overfladen, men trænger i stedet ned i træet og enten lysner det eller gør det mørkere, mens spillet og nuancerne i træet bibeholdes.

Om forfatteren

admin administrator