De fleste aner ikke hvor svært det er at stoppe en afhængighed, medmindre de har prøvet det på egen krop. Det er særligt sandt for alkoholikere, hvor vejen fra alkoholiker til ædru ofte er lang og hård og fyldt med meget fysiske abstinenser. Heldigvis er der metoder, der kan hjælpe processen, og som kan gøre det betydeligt nemmere at blive sit alkoholfrie jeg igen.
Husk at komme i behandling
Først og fremmest er det enormt vigtigt, at man kommer i behandling for sin alkoholisme. Det handler nemlig ikke om bare at beslutte sig for, at man ikke længere ønsker at drikke. Det har man ganske enkelt ikke viljestyrken til. Desuden medfører det som oftest nogle ret slemme og smertefulde fysiske abstinenser, som de færreste har lyst til at sidde alene med. Disse kan ovenikøbet forårsage permanent skade, hvis ikke man er i medicinsk behandling, mens det forgår.
Selvom man allerede har været igennem denne smertefulde proces, er det dog ikke nogen garanti for, at man ikke ender som alkoholiker igen. Som nævnt er det at blive tørlagt en lang og smertefuld proces, som indebærer meget andet end bare at besejre den første uges fysiske abstinenser. Efter disse følger der nemlig ofte en ret lang periode med følelsesmæssig ustabilitet og generel modløshed, hvilket kan tage hårdt på både misbrugeren og dennes pårørende.
Antabus eller ej?
Det er lige netop i denne periode, hvor en god behandling, medicinsk såvel som terapeutisk, er fuldstændig essentiel for, at alkoholikeren ikke begynder at drikke igen. Desværre ser man alt for ofte, at det er i denne modløse periode, at de fleste falder fra. Det er derfor, der bliver lavet professionelle behandlingscentre samt grupper såsom anonyme alkoholikere. Det er håbet, at man igennem den slags kan give alkoholikere på vej mod at blive tørlagt troen på livet tilbage, så man sikrer sig, at de aldrig rører alkohol igen.
Historisk set har det bare heller ikke nok, og det er lige præcis derfor, at antabus i sin tid blev lavet. Antabus blev nemlig opfundet helt tilbage i 1940’erne, og det er siden da blevet brugt flittigt til at behandle alkoholmisbrugere. Antabus indeholder nemlig et stof, der forhindrer alkohol i at blive nedbrudt i leveren, hvor det ellers normalt ville blive nedbrudt. Det er med til at forøge mængden af det såkaldte acetaldehyd i blodet ret kraftigt. Det er blandt andet det stof, der forårsager tømmermænd efter man har drukket. Når koncentrationen af det på den måde stiger kunstigt højt, er det dog med til at give en masse grimme bivirkninger.
Effekterne af antabus
Indtager man alkohol, mens man er på antabus, kan man derfor regne med kraftig kvalme og opkast samt angst, hovedpine og meget andet. I teorien skulle antabus altså hjælpe med at holde alkoholikeren fra at drikke. Antabus virker dog ikke i alle situationer, og man har derfor set alkoholikere, der har set stort på konsekvenserne for at kunne få lov til at drikke. Generelt viser det sig i dag, at antabus ikke er nær så sikkert, som man ellers kunne have håbet på. Det er derfor vigtigt, at antabus er lægeordineret, og at det kun bliver ordineret efter nøje overvejelser ud fra den enkelte patient. Man bør huske, at antabus sjældent kan stå alene. Det kan dog være et fint værktøj i situationer med særligt stor risiko for tilbagefald såsom familiefester, hvor der er alkohol på bordet.
Som sagt er det allervigtigste dog at huske, at antabus aldrig kan stå alene. At stoppe et misbrug er hårdt, uanset hvilken medicin man får.
Om forfatteren