Barnets første guitar – hjælp!

Afadmin

Barnets første guitar – hjælp!

Guitarer lader ikke til at gå af mode lige foreløbigt. De er blandt nogle af de mest populære instrumenter, så det er næppe overraskende, hvis dit barn har kastet sin kærlighed på guitaren og vil til at være en lille rockstjerne eller popsanger.

 

Siden guitarer er så populære, betyder det, at der er et helt enormt udbud af dem. Det er let at finde frem til butik og hjemmesider, der sælger dem, men det kan også gøre det svært for dig som forælder. For hvordan ved du, hvilken guitar er egnet til dit barn? Selvfølgelig kan du spørge om hjælp og råd i butikken, men sælgere er ofte meget fokuserede på at få dig til at købe deres varer, så du kan ikke altid være lige sikker på, hvor ærlige de er.

 

Hvis du skal i gang med at finde en god guitar til dit barn, bør du derfor forberede dig lidt. Du skal finde ud af lidt mere om, hvad det præcis er, dit barn har brug for, så du lettere træffe et valg.

 

Den rette guitar til den rette alder

Når du skal udvælge en guitar til dit barn, skal du først og fremmest kigge på guitarer, der matcher dit barns alder. Der findes guitarer i alverdens børnevenlige størrelser, der matcher til bestemte aldre.

 

Siden dit barn hele tiden vokser, vil det naturligvis betyde, at du kommer til at skulle købe en ny guitar til dem med nogle års mellemrum. Derfor bør du forberede dig på, at du kommer til at skulle punge ud mere end en enkelt gang.

 

Så hvor ofte er der behov for en ny børneguitar?

Hvis dit barn er mellem 2 og 4 år, kan de klare sig med en guitalele, der er på størrelse med en ukulele, men har seks strenge. Den vil kunne virke fint for barnet i de helt unge år.

 

I femårsalderen får dit barn dog brug for en større guitar. Du er derfor nødt til at finde frem til en ½ størrelsesguitar – kort sagt en guitar, der er halvt så stor som en almindelig guitar. Rigtige guitarer vil stadigvæk være alt for store til dit barn.

 

Når dit barn er mellem 8 og 11 år, skal du igen opgradere guitaren. Denne gang skal du ud og finde en guitar, der er ¾ størrelsesguitar. Som du kan se, skal du hele tiden finde en guitar, der er lidt større og så lidt større igen.

 

Efter 11 årsalderen er det muligt for dit barn at begynde at bruge en ganske almindelig guitar, så du ikke behøver at skulle købe en ny med et par års mellemrum. Hvis du ønsker at finde frem til en alderspassende guitar er nettet fyldt med steder, hvor du kan købe børneguitarer, for eksempel på http://musik247.dk/boerneguitar/

 

Højre eller venstre hånd?

Udover at finde en guitar, der passer til barnets alder, skal du selvfølgelig også være opmærksom på, at dit barn faktisk kan bruge den. Det er vigtigt, at dit barn tester forskellige guitarer, især hvis barnet af venstrehåndet. Et venstrehåndet barn kan både spille på en guitar, der er designet til venstrehåndede og højrehåndede, men sørg for at prøve forskellige guitarer alligevel.

 

Venstrehåndede guitarer er som regel dyrere, siden der er færre af dem, så hvis dit barn føler sig helt hjemme med en højrehåndet guitar, kan det være det billigere valg. Hvis barnet ikke føler sig tilpas med en højrehåndet guitar, skal du selvfølgelig købe en venstrehåndet til dem.

 

Ud med legetøjet

En lille opfordring her til sidst: Lad være med at købe en legetøjsguitar. Dit barn kan ikke lære at spille guitar bedre ved at øve sig på en legetøjsguitar fra Fætter BR. Det er legetøj, ikke et rigtigt instrument. Køb en rigtig børneguitar til dem i stedet.

Om forfatteren

admin administrator