Få det bedste tilbud fra en maler

Afadmin

Få det bedste tilbud fra en maler

At male er oftest en af de billigste og hurtigste måder at give boligen et nyt look på, men for nogen er det også bare et nødvendigt onde der skal udføres når boligen fraflyttes, eller der skal renoveres. Uanset hvad så kan der være mange penge at spare fra maler til maler, så det er en god ide at indhente et tilbud inden du hyrer en maler. Det billigste tilbud er dog ikke altid det bedste. Læs her i artiklen hvordan du får det bedste tilbud på  maler arbejde

Find malere

Først og fremmest skal du selvfølgelig finde de malere der er relevante for dig at få et tilbud fra. Det kan enten være malere i lokalområdet, eller malere du ved der hyppigt arbejder i nærheden. Der findes også flere forskellige online sider hvor du kan lægge din opgave op, og så kan potentielle interesserede henvende sig med et tilbud. Om du kun gør den ene ting eller begge ting, det er helt op til dig og op til hvor mange forskellige tilbud du gerne vil have.

Beskriv opgaven

For at du kan sikre dig det bedste tilbud, så er det super vigtigt at du beskriver opgaven så nøjagtigt som muligt, og er det muligt kan du evt. medsende nogle billeder. Det er ikke nemt at afgive et tilbud for en maler uden han eller hun kender alle forholdene.

 

  • Hvad skal males?
  • Hvor meget skal der males, hvor mange kvm?
  • Hvor i landet er det?
  • Skal der spartles og pudses inden?
  • Ønsker du en eller flere farver, eller har du andre specielle ønsker ift. malingen, som f.eks. glans osv?

Jo bedre du har beskrevet opgaven, jo mere nøjagtigt bliver det tilbud du får retur selvfølgelig.

Få maleren ud at se opgaven

Når du har hentet et par tilbud, kigget på dem og vurderet hvilke to eller tre af dem du syntes er bedst, så kan du vælge at få besøg af ham eller hende der skal udføre opgaven. Få en god snak med personen, spørg evt. ind til hvis der er noget omkring prisen du ikke forstår, om han eller hun har andre forslag til opgaven. Aftaler i noget nyt/andet under samtalen, så sørg for at få skrevet det ned i tilbuddet, så du har jeres aftale på skrift.

 

Så kan du altid vende tilbage til tilbuddet hvis der er noget der ikke stemmer overens.

 

Om forfatteren

admin administrator