Sjove lege du kan lege med din baby

Afadmin

Sjove lege du kan lege med din baby

Der er ikke nogen større fornøjelse i verden, end at lege med sin baby. Alle forældre har deres egne måder at lege med deres barn på, og det er perfekt. Sjove lege med sin baby er ikke kun sjove, men er faktisk også med til at udvikle dit spædbarns sanser og evner.

Det er ikke altid lige nemt at finde ud af, hvilken leg som sin baby har lyst til at lege, eller om de overhovedet har lyst til at lege. Prøv at lægge mærke til de tegn, som din baby sender dig, når du leger.
Nogle tegn på at din baby vil lege kan fx være:

  • Rækker arme og hænder ud efter dig.
  • Smiler og griner.
  • Observerer og viser interesse i dig eller andre folk omkring.

Her er et par tegn på, at din baby ikke er i humør til at lege længere:

  • Græder.
  • Kigger væk.
  • Begynder at gylpe.

Det går ikke lang tid før at du kan genkende din egen baby’s tegn, og du kan lynhurtigt fornemme hvilket humør han/hun er i.

Her kommer nogle idéer til nogle sjove lege, som man kan lege med sin baby, hvis man kunne tænke sig noget inspiration.

Borte Borte, Tit-Tit

En klassiker, og med god grund. Babyer elsker at lege borte borte – tit tit. Det er også en af de allernemmeste lege at lege, og kræver ikke andet end dine hænder. Legen går i alt sin enkelthed ud på, at du gemmer dit ansigt med dine hænder, mens du siger Borte Borte. Fjern hænderne og sig Tit-Tit. Legen virker så godt fordi din baby ikke endnu forstår at du stadig er der, når du gemmer dig bag dine hænder. Det er først omkring 8-9 måneder, at babyen rent faktisk forstår at du blot gemmer dig. Jo mere du leger legen, des hurtigere begynder babyen også at forså legen bedre, og vil måske begynde at lede efter dig ved at række ud efter din hænder, for at finde dig. Denne leg kan også leges imens man skifter bleer eller får tøj på, og derved gøre disse ting sjovere.

Brug en sansegynge

Børn er helt pjattet med at gynge og vugge. Med en sansegynge, se her, kan du give din baby en afstressende og behagelig sensation, som samtidig er med til at stimulerer babyens balancesans og motorik. En ekstra smart ting ved en sansegynge er, at den kan følge med i hele dit barns barndom, da den nemt kan indstilles efter alder, størrelse og behov. Den er designet og produceret i Danmark, så du kan være sikker på at kvaliteten er i tops. Hvis du kunne tænke dig at skabe en endnu blødere fornemmelse, kan du finde lækre og bløde puder til sansegynger.

Dans med din baby

Alle babyer har brug for masser af nusseri og kram, som vil hjælpe dem til at føle sig sikre og elsket. Dette er også med til at skabe vigtige bånd mellem babyen og de vigtigste personer i babyens liv. Du kan prøve at kombinere dette med noget dans. Du får hurtigt en fornemmelse af, hvad din baby kan lide og hvilket humør babyen er i. Tilpas din dans alt efter babyens humør, lige fra en sjov hurtigere dans, hvis den er i legehumør og få nogle grin med på vejen. Hvorimod du kan danse en mere sløv og langsom dans, hvis baby græder, og hjælp med at få baby til at slappe af.

 

 

Om forfatteren

admin administrator