Tapet: Gode råd til dit nye tapet-projekt

Afadmin

Tapet: Gode råd til dit nye tapet-projekt

Overflade og tapetforskydning

Det er vigtigt, at du ikke tapetserer på en ujævn eller alt for porøs overflade. Dette kan give ærgelige buler i dit fine tapet og du kan ende med, at du aldrig bliver glad for dit projekt. Sørg i stedet for, at fjerne gamle tapetrester og løs mørtel. Fej og støvsug eventuelt væggen indtil den er fri for afskalning mm. Herefter kan du vælge at spartle eventuelle huller eller fuldspartle hvis du fx skal opsætte et fototapet, som skal stå knivskarpt. 

Herefter skal du overveje nøje, hvordan du vil gribe tapetet an. Hvis du har mange kroge og sjove vinkler i rummet, skal du tage højde for tapetets mønster, så resultatet bliver tilfredsstillende. Ligeledes skal tapetets mønster koordineres i elle ‘limninger’ altså samlingerne i tapetet, hvor mønsteret gerne skal gå igen på hver sin side. 

Vælg det rigtige tapet

Når du skal ud og vælge et tapet skal du tage højde for både farver, mønstre og kvaliteter. Så lad os starte fra en ende af: 

  1. Farver: Vælg lyst hvis der er tale om et mindre rum. Små rum i vilde farver, kan virke små og hule-agtige. Så medmindre det er dit mål, bør du vælge lyse nuancer for, at åbne dit um op. Du kan også vælge, at tapetsere både skabsdøre eller andet i rummet. Tone-i-tone er meget trendy (altså at alt i rummet, eller på fx en endevæg er samme farve, herunder både væg, karme, skabslåger mm.)
  2. Møster: Groft sagt kan du vælge mellem store og små mønstre, men disse skaber vidt forskellige utryk. Hvor småmønstrede tapeter skaber en hyggelig atmosfære er store dramatiske mønstre ofte mere modernistiske. Vælg med hjertet, men overvej stilen i dit hjem. Små blomstre er fx mere velegnede til landejendomme og et feminint udtryk, mens store blomstre fx ofte hører sig bedst til i moderne byggerier og kan virke mere maskuline eller støjende. 
  3. Kvaliteter: Der er stor forskel på tapeter og på hvad de kan tåle. Det er klart, at pris og kvalitet går hånd i hånd. Vælg dyre tapeter ud fra slitage. Dette kan fx være et børneværelse som skal kunne tåle aftørring og leg med tapetet eller et køkken hvor der ligeledes kan spildes eller ridses hist og her. Her skal du ligeledes kunne aftørre væggen for mados. Men i en almindelig gang, en endevæg i stuen eller lignende sted som ikke udsættes for stor slitage, kan du frit vælge – også ud fra budgetvenlige tapeter. 

Opskrifter på klister til tapet

Du kan købe tapetklister færdigt, eller bruge en klæbermasse. Du kan også vælge, at lave tapetklister selv. Her er alt du skal bruge:

Til ca. 20-25 m2 eller til 5-6 ruller tapet: 1 pose tapetklister a’ 125g blandes med 4l vand. Du fordobler eller halverer blot efter ønsket mængde. 

Start med, at fylde en balje/spand med vand og drys dernæst klisterpulveret i under omrøring inden den ønskede konsistens opnås. Du kan desuden vælge, at fortynde med ekstra vand for en forlimning inden du påfører den ‘tykke’ tapetklister. Dette er smart, hvis du arbejder med et mere porøst eller træls underlagt. 

Du kan også vælge, at bruge mindre kemikalieholdige husholdningsprodukter. Jeg har fundet en populær DIY opskrift her: 

2 dele vand, 2 dele hvedemel og 1 del sukker. Massen varmes op til kogepunktet og omrøres indtil den er jævn og klumpefri. Dernæst afkøles den under omrøring. Synes du den bliver for tyk efterhånden som den køler, kan du spæde op med ekstra vand. 

Om forfatteren

admin administrator